Nyhed – Få tilskud til at gøre din bolig klimavenlig

Du kan få tilskud til en lang række energiforbedringer af din bolig. Bemærk dog, at det fra september 2021 kun er muligt at få tilskud, hvis din bolig har et energimærke E, F eller G. Det skal sikre, at tilskuddet støtter de boliger, der trænger mest og giver den bedste klimaeffekt.

Ansøgningen skal baseres på et gyldigt energimærke.

Hvis du vil have tilskud til andet end varmepumpe, skal dit hus fremover være energimærke E, F eller G.

Tilskud til varmepumper afhænger ikke af energimærket. Dog skal du – eller boligforeningen, bo uden for et fjernvarmeområde for at søge tilskud til varmepumpe. Man vil gerne have, at flere skifter opvarmningsform til de miljøvenlige varmepumper, og derfor er der større chancer for at få tilskud, hvis man søger om det.

Du kan kun få tilskud til projekter, der endnu ikke er sat i gang.

Skift til varmepumpe, få mere isolering, nye vinduer er optimer husets drift.

Hvor meget kan jeg få i tilskud?

Hvor meget du kan få i tilskud afhænger af størrelse

Tilskuddet er faste beløb, der afhænger af størrelse og typen af din forbedring, f.eks. hvor mange m² væg du efterisolerer. For momsregistrerede virksomheder er tilskuddet 20 % mindre. Du skal ikke betale skat af tilskuddet.

Du kan se tilskudssatserne i bekendtgørelsen:

Hvem kan søge tilskuddet fra Bygningspuljen?

Du kan søge tilskud til både huse og lejligheder, så længe det er helårsboliger. Du kan IKKE få tilskud til sommerhuse eller huse med begrænset helårsstatus.

Hvis du vil søge tilskud til andet end varmepumpe, skal dit hus have energimærke E, F eller G.

Tilskud til køb af energimærke

Under overholdelse af nogle fastsatte betingelser giver Energistyrelsen også mulighed for at søge om tilskud til indkøb af selve energimærket. 

Søg om tilskud her:

https://sparenergi.dk/forbruger/boligen/tilskud


Kilde: https://sparenergi.dk/forbruger/boligen/tilskud/sadan-soger-du

Vigtigt er, at man ansøger og får tilsagn om de her tilskud, INDEN man påbegynder energirenoveringen. Man kan nemlig ikke få tilskuddet med tilbagevirkende kraft.”